Anemoner

Hvordan ser anemone ud?
Anemonen har en vandret "ormlignende" krybende jordstængel. Stænglen har en blomst og tre kortstilkede snitdelte blade. Blomsten er stjerneformet. Det almindeligste er at blomsten har seks - otte hvide blomsterblade med svage rødlige striber, og støvdragerne er gule. Der findes dog også både gule- og blå anemoner.

Hvor kan dyrene komme i kontakt med anemonen?
Anemonen findes i løvskov og blandet skov, hvor den blomstrer fra april til hen i maj. Planten er udbredt overalt i Danmark på nær i meget sandede områder.
I bøgeskovene ved bl.a. Møns klint, findes  alle tre anemonetyper  på samme biotop.

Hvilken gift indeholder anemone?
Anemonen indeholder i alle plantedelene protoanemonin og anemonin.
Giftstofferne i anemonen virker stimulerende på centralnervesystemet og lammer dette.

Hvordan viser forgiftninger sig?
På hudoverfladen kan anemonen godt virke svagt irriterende.

Kraftige forgiftninger ses efter indtagelse. Giften rammer mennesker, katte, hunde og flere andre af vores kæledyr.

Forgiftningssymptomerne viser sig efter indtagelse med:

• opkastninger,
• svimmelhed,
• blod i urinen,
• påvirkning af hjernen med efterfølgende kramper,
• kredsløbskollaps,
• slimhindebeskadigelser
• lammelser af åndedrættet.

Disse kraftige forgiftningssymptomer er set hos mennesker med dødelig udgang efter indtagelse af 30 friske planter eller mere. Der er ikke i litteraturen angivet en dødelig indtagelses mængde af anemone for hund og kat.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Man skal undgå, at hunde og katte æder planten. Lufter man sin hund i forårskoven skal man ikke blive panisk, hvis den æder en plante. Drejer det sig om flere, bør man søge dyrlæge hurtigst muligt. Ved at give et brækmiddel undgår man, at en forgiftning udvikler sig.

Specielt om anemonen.
Der er i den danske fauna specielt et dyr, der kan konsumere store mængder af anemone uden at bliver forgiftet, og det er rådyret. Specielt om vinteren skraber rådyret i skovbunden og æder anemonens rødder.

Azalea (Stueazalea)

Hvordan ser azalea ud?
Azaleaen er i familie med rododendronen, men hvor rododendronen er en haveplante, er azalea en typisk stueplante. Blomsterne på azalea kan have mange forskellige farver afhængigt af sorten. Bladene er små lang-ovale og tilspidsede i begge ender; de er mørkegrønne og glinsende på oversiden, og har en bleggrøn og mat farve på undersiden. Stueazalea ligner en lille busk, og kan godt minde om en miniatureudgave af rododendron.

Hvor kan hunden komme i kontakt med azalea?
Da azalea er en meget almindelig potteplante i stuerne i de danske hjem, er det klart, at hunde meget let kan komme i kontakt med planten og finde på at bide eller tygge i den.
 

Hvilken gift indeholder azalea?
Azalea indeholder fuldstændig de samme giftstoffer som rododendron og i samme koncentration.

Azaleaen indeholder ligesom rododendron adskillige diterpeneresinoider der kaldes grayanotoxiner. Atten forskellige grayanotoxiner er blevet isoleret fra denne planteart, og toxinerne (giftstofferne) findes i alt fra plantens stamme til blomsternes nektar. Hovedgiftstoffet i azalea er grayanotoxin 1, som også er kendt under navnet rhodotoxin eller andromedotoxin. Stoffet indvirker på natriumudvekslingen mellem det ydre og det indre i cellerne, og der sker derved nogle biologiske processer, som forårsager forskellige forgiftningssymptomer hos hunden.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Reaktionen på indtagelse af azalea viser sig efter 20 minutter til 6 timer.

Hunden vil starte med at savle, ligesom der ses opkast, diarré, koliksmerter i bughulen, manglende appetit og kvalme.
Efterhånden som forgiftningen udvikler sig ses rystelser i kroppen, sløvhed, udmattelse og nedsat hjertefrekvens.
Det er meget sjældent, der ses dødsfald hos hunde som følge af azaleaforgiftning, men er det tilfældet, vil dyret dø som følge respirationsstop (stop af åndedrættet).

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifikke modstoffer mod rododendronens giftstoffer, de såkaldte grayanotoxiner.

Væskebehandling og oprettelsen af en normal elektrolytbalance er vigtig for, at hunden hurtigst mulig skal komme sig. Det er ret usandsynlig, at en hund vil æde så meget af planten, at den dør. Alligevel bør man søge at undgå, at hunden får indtaget planten i en mængde, så der ses forgiftningssymptomer.

Denne mængde er angivet til 0,2 % af kropsvægten, hvis det drejer sig om indtagelse af friske blade, og gælder for mange forskellige dyrearter.

Blå-grønne alger

Hvad er forgiftning med blågrønne alger hos hunde?
Der findes mange forskellige alger i havet, søer og åer. Den alge, som hyppigst giver anledning til problemer, er den blågrønne alge, også kaldet nodularia.

Forgiftning med blågrønne alger opstår, når hunde bader i vand med stor algeforekomst. Ofte drikker hunde af vandet, når de svømmer, og det bevirker, at giftstofferne giver anledning til symptomer fra mave-tarm kanalen.

De blågrønne alger producerer forskellige giftstoffer, som giver anledning til symptomer i flere organsystemer.

Hvad er symptomerne på forgiftning med blågrønne alger?
De blågrønne alger producerer 4 forskellige giftstoffer, også kaldet toksiner. Symptomerne knytter sig til, hvilke giftstoffer der er optaget.

• Levertoksiner har virkning i leveren. Det hyppigste kaldes mikrocystin. Det bevirker, at levercelle-skelettet nedbrydes, og at indre blødninger opstår.
  Der findes ca. 50 øvrige levertoksiner produceret af giftige blågrønne alger.
• Nervetoksiner har virkning i nervesystemet. Der kendes 18 forskellige nervetoksiner. Giftstofferne forstyrrer overførslen af impulser fra nervecelle til muskelcelle. De kan medføre lammelse af muskler, herunder også åndedrætsorganerne.
• Endotoksiner og cytotoksiner fra de blågrønne alger er dårligt beskrevet. De minder meget om giftstoffer, som bakterier fremstiller, både med hensyn til effekt og kemi.

Disse 2 typer giftstoffer menes at have fremkaldt influenza lignende symptomer hos mennesker i Sverige og Finland. Her rapporteres om opkastninger, diarre, feber  og mavekrampe.

Mennesker, som har været ude at bade i vand med store mængder alger, får ofte hovedpine og kraftigt hud udslæt.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen forgiftning med blågrønne alger?
Ud fra den forhistorie, som ejeren kommer med sammenholdt med symptomerne, er diagnosen ikke svær at stille.

Hvordan behandles forgiftning med blågrønne alger?
Hundene sættes i behandling med understøttende medicin.

Behandlingen går ud på at forsøge at neutralisere giftstofferne. Derudover behandler dyrlægen med understøttende væsketerapi, antibiotika, varme og ro.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har haft forgiftning med blågrønne alger?
Hvis din hund overlever de første døgn efter at have optaget algeholdigt vand, ser fremtiden god ud.

Hvorfor får hunde forgiftning med blå-grønne alger?
Opblomstring af blågrønne alger forekommer hyppigst i august, september og i nogle tilfælde helt hen i oktober. Høje vandtemperaturer og stille vejr fremmer væksten af algerne, som kan vokse eksplosivt, når de rette forhold er til stede.

Hunde, som bader i brunligt plumret vand med højt indhold af alger, bliver forgiftede, fordi de ofte drikker vand samtidig med, at de svømmer.

Hvad er risikoen for, at din hund får forgiftning med blågrønne alger?
Risikoen er størst, hvis hunden bader eller drikker af vand med høj forekomst af alger.

I Danmark døde 2 hunde som følge af at have drukket algebefængt havvand i sommeren 1975, og i sommeren 2001 døde 2 hunde i juli måned i Sydsverige.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få forgiftning med blågrønne alger?
Alle racer er lige udsatte.

Anden viden om forgiftning med blågrønne alger hos hunde:
Ofte sættes blågrønne alger i forbindelse med saltvand, men de findes også i vid udstrækning i søer.

De blågrønne alger er mikroskopiske planter, der ser ud som små gulbrune partikler/fnug i vandet. Når der er mange alger samlet et sted, bliver vandet helt plumret og brunt.

Ved massiv vækst i vore farvande kan der ses kilometer lange bræmmer med alger. Algerne bevæger sig med vind og strøm.

Det var fremvækst af den samme type alger, som bevirkede et kraftigt iltsvind i Mariager Fjord, for nogle år siden, hvor det meste af faunaen i fjorden døde.

Forurening af vores farvande, søer og åer er kraftigt medvirkende til, at algerne får optimale vækst betingelser.

Forgiftning med brandmænd

Brandmænd er gopler som i sommermånederne kan findes i større mængder i de fleste danske farvande. De er i familie med den almindelige vandmand, men kan kendes fra disse ved sin røde farve og det lange slør under den. Den mest almindelige er brændegoplen, den røde vandmand, Cyanea capillata. Den kan blive op til 30 cm bred og kan have op til 5 meter lange fangtråde, der - selv når de er løsrevet fra goplen - kan brænde huden ved berøring. Den "blå”brændegople, Cyanea lamarcki, findes også i danske farvande om sommeren, den er mindre, men brænder ligeså meget.

Medens den almindelige vandmand dør efter gydningen midt på sommeren kan brandmanden holde sig i live til langt ud på efteråret. Under varmere himmelstrøg findes andre og mere farlige brændegopler end de hjemlige.

De lange fangtråde indeholder nældeceller med indhold af gift, som ved berøring udløser giftstoffer, der medfører en brændende, sviende irritation af huden.

Hvordan kommer hunden i kontakt med brandmænd ?
Hunde kan ligesom mennesker komme i berøring med brandmænd under svømning i havet. Desuden kan de komme i berøring med brandmænd, der er skyllet op på stranden eller iturevne i brændingen. Disse ødelagte brandmænd og eventuelle løsrevne fangtråde kan fortsat brænde.

Hundens pelslag vil for det meste forhindre en påvirkning af huden. Dog er poter og tyndt behårede hudområder mere udsatte. Ved slikning af pels og poter eller ved direkte bid i brandmænd vil risikoen for reaktioner i mundhulen være til stede.

Hvilken gift indeholder brandmænd?
Giftstoffet fra brandmandens nældeceller er et protein som der ikke findes specifik modgift imod. Cellerne (cnidoblast) i fangarmene indeholder en kapsel (nematocyst) med en brodagtig struktur og en udløsermekanisme. Når fangarmenes nældeceller kommer i kontakt med byttedyr eller andet objekt udskyder nældecellerne denne modhagebeklædte brod, der indsprøjter et lammende toxin i byttedyret.

Effekten af stikkene fra nældecellerne afhænger af bl.a. af hudtykkelse og følsomheden over for giften hos det stukne individ.

Hvad er symptomerne på forgiftning fra brandmænd ?
De umiddelbare symptomer vil være en irritation af det ramte område, med kløe og svien. Er der kommet nældeceller ind i mundhulen vil der oftest også være forøget savlen. De fleste symptomer svinder efter et par timer, men der er hos særligt modtagelige individer risiko for allergiske reaktioner, i form af nældefeber med opsvulmning af hud og slimhinder eller små hævelser i huden på kroppen. I sjældne tilfælde kan ses voldsommere reaktioner i form af diarrhoe, opkastning, muskelkramper, åndenød og kollaps, et anafylaktisk chok.

Hvad kan man gøre for at mindske følgerne af forbrænding?
Man kan forsøge at fjerne nældeceller fra huden ved at skrabe dem af, eller skylle dem af med saltvand. Man må ikke gnide dem af. Da giften er et proteinstof kan virkningen ophæves med sure midler som f. eks. eddike eller salmiak, men det kan selvfølgeligt være vanskeligt at påføre, hvis det er i munden på hunden. Andre husråd er cola, vin, urin, men ikke ferskvand.

Hvordan behandles forgiftning med brandmænd?
Hvis der opstår hævelser i mund og hals, så der kommer besværet vejrtrækning skal man søge dyrlæge. Da der ikke findes specifik modgift vil dyrlægen behandle de opståede symptomer med en understøttende behandling alt efter sværhedsgraden af forgiftningen.

Hvad er risikoen for at hunde får forgiftninger fra brandmænd?
I øjeblikket (Juli 2005) er der store forekomster af brandmænd især i Øresund. De driver med strømmen og bliver i særlige vindforhold skyllet ind mod strandene i store mængder. Især fralandsvind siges at øge forekomsten på strandene.

Brændenælde

Hvordan ser brændenælde ud?
I Danmark findes brændenælde i to udgaver i form af den store og den lille brændenælde. De fleste danskere kender til brændenælder. Den hyppigst forekommende er den store brændenælde, der vokser overalt i Danmark i kvælstofholdig jord. Nælderne har små grønlige blomster og konkave, takkede blade. En ejendommelighed for nældeslægten er brændhårene, som beklæder stængel og blade. Et brændhår består af en giftkirtel og en derfra udspringende hul børste med en sprød, kiselholdig væg og en svag udvidelse i den let krummede spids. Ved den mindste berøring knækker den udvidede spids af og efterlader et skråt, skarpkantet brud. Som en miniature injektionsnål trænger børsten ind gennem huden og tømmer sit indhold af væske ud med en smertefornemmelse til følge.

Hvordan kommer hunden i kontakt med brændenælde?
Det er typisk hunde, der er aktive i naturen (eksempelvis jagthunde), og ikke står tilbage for at løbe igennem en brændenældebevoksning, som bliver "brændt" af nælden.

 

Hvilken gift indeholder brændenælde?
Brændenælder indeholder flere giftstoffer i brændhårene. Idet hårene knækker af afgives små mængder af histamin, som forårsager små hævelser i huden. Det giftige stof, der forårsager den smertefulde og kløende tilstand, er primært acethylcholin. Andre stoffer som serotonin og myresyre er også isoleret fra brændenælder.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

• Symptomer afhænger af, hvor voldsomt hunden har været i kontakt med brændenælden og hvilke giftstoffer, der er i denne (der kan være forskel på plantens forgiftningsgrad fra område til område).
• Symptomerne er altid kløe og "brændende" fornemmelser, specielt i de ikke-behårede områder på poterne, i lysken og omkring munden.
• Endvidere ses savlen, og ved udtalte påvirkninger af brændenælden ses muskelsvaghed, rystelser i kroppen, opkast og åndedrætsproblemer som følge af sammentrækning i bronkierne.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Hunden skal behandles hos dyrlægen med stoffet atropin, som  er den specifikke modgift ved brændenældeforgiftning. Behandlingen mod kløen kan ske med lokalbedøvende midler eller ved indgift af cortison (prednisolon).

Prognosen ved brændenældeforgiftning er god, og hunden vil ved korrekt behandling normalt være symptomfri efter et døgn

Cannabis, marihuana, hash
(hampplanten/cannabis sativa)

Hvordan ser cannabis ud?
Cannabis er en fællesbetegnelse for det aktive stof, der findes i de tørrede topskud og blomster fra hampplanten med det latinske navn Cannabis sativa. Planten bliver op til to meter høj, og består af en kraftig stængel med middelstore blade. Bladene har en stilk, hvorfra der udspringer mellem to og syv lange, takkede blade. Hampplanten er opdelt  i han- og hun-planter. Det er specielt hun-planten med sine blomsterranker i toppen, der bruges til at producere marihuana. Marihuana er de tørrede topskud, blade og blomster fra planten. Hash er derimod en koncentreret, granuleret og sammenpresset form for cannabis.

Hvordan kan hunden komme i kontakt med cannabis?
Mennesker, der bruger cannabis, kan have det liggende i hjemmet som enten marihuana eller som hash i klumper. Normalt ryges det føromtalte cannabis, men det kan også bages ind i kager og spises. Blandt de tilfælde af dyr, der har været udsat for påvirkning af cannabis, er de fleste kommet for skade at spise de såkaldte hashkager.

Rapporter fra London beskriver endvidere, at narkohunde i forbindelse med deres arbejde kan finde på at æde hash, og at dette har været den hyppigste årsag til cannabispåvirkning af hunde i begyndelsen af halvfemserne i det sydlige England.

Hvilken gift indeholder cannabis?
Hampplanten (Cannabis sativa) indeholder 1 til 6 % af stoffet delta-9-tetrahydrocannabinol, kaldet THC.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Hunden er det dyr, om hvilket der findes de mest udførlige beskrivelser af forgiftning med cannabis. Da THC påvirker centralnervesystemet, vil der indledningsvis ved forgiftning ses nedstemthed. Hunden vil få hallucinationer, og der vil være forstyrrelser i hundens sanser, som kan vise sig ved umotiveret gøen, aggression og anden abnorm adfærd. Senere i forløbet kan der ses opkast, diarré, savlen, muskelsvaghed samt forstyrrelser i temperaturreguleringen, og hunden vil nærmest befinde sig i en søvntilstand.

Den toksiske (giftige) dosis af THC ligger hos hunde på omkring 50-100 milligram per kilo kropsvægt, og den dødelige dosis på over 3 gram per kilo kropsvægt. At hunde kan tolerere så stor en mængde af giften, hænger sammen med, at kun omkring 6 % af den via munden indtagne mængde vil blive optaget i hundens krop. Det er derfor ret usandsynligt, at en hund indtager en dødelig mængde cannabis.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Som ovenfor beskrevet indeholder cannabis THC (delta-9-tetrahydrocannabinol), hvortil der ikke findes noget specifikt modstof. Har dyret spist cannabis i en eller anden form, er det eneste, man kan gøre at fjerne dette fra maven, enten ved at give et opkastningsmiddel eller foretage en maveskylning.

Det siger sig selv, at dyr ikke skal have adgang til nogen former for cannabis.

Chokolade

 

De fleste regner chokolade for at være usundt, men det er de færreste, der ved, at indtagelse af store mængder for dyr ligefrem kan være giftigt og i værste tilfælde endda dødeligt!

Hvilken gift indeholder chokolade?
Chokolade og kakaopulver indeholder det giftige stof theobromid. Der er forskel på, hvor meget theobromid, forskellige typer af chokolade indeholder. Forskellige chokolade- og kakaoprodukter er nedenfor opstillet efter indhold af theobromid (kakaobønner indeholder mest; hvid chokolade mindst):

• Kakaobønner
• Kakaopulver
• Mørk chokolade
• Mælkechokolade
• Pulver til drikkechokolade (tørt)
• Hvid chokolade

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Symptomerne viser sig indenfor de første 24 timer efter indtagelse. Typisk vil man se opkastning, mavesmerter, øget spytsekretion, øget drikkelyst, rastløshed, øget aktivitet, hyppig vandladning, ukoordinerede bevægelser og hjertebanken.

I mere alvorlige tilfælde vil man se muskelstivhed, hurtig vejrtrækning, diarré, urininkontinens, blodig urin, blåfarvning af slimhinder, feber og kramper. I meget sjældne tilfælde kan dødsfald forkomme som følge af akutte kredsløbsproblemer.

Hvad kan man gøre for at undgå giften?
Lad være med at give din hund chokolade som godbidder.
Husk at opbevare chokoladen utilgængeligt.

Clematis/skovranke

Hvordan ser clematis ud?
Clematiser er alle klatrende slyngplanter med en træagtig stængel/stamme. Der findes ca. 250 kultiverede arter af clematiser i alle mulige farver og forskellige blomsterstørrelser.

Hvordan kan dyrene komme i kontakt med clematis?
Clematis er en meget almindelig haveplante, der findes overalt i landet.

Hvilken gift indeholder clematiser?
Enkelte arter specielt clematis vitalba (skovranke) indeholder en lille mængde af det giftige stof anemonol, som findes i større mængde i anemoner.

Hvordan viser forgiftningen sig?
Det er ikke beskrevet dødelige forgiftninger af hunde, katte eller andre kæledyr med clematis.

På hudoverfladen kan anemonol godt virke svagt irriterende.

Kraftige forgiftninger ses efter indtagelse af store mængder skovranke. Giften rammer mennesker, katte, hunde og flere andre af vores kæledyr.

Forgiftningssymptomerne viser sig med:

• opkastninger,
•  svimmelhed,
• blod i urinen,

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Man skal undgå, at hunde og katte æder planten. Lufter man sin hund i forårskoven skal man ikke blive panisk, hvis den æder en plante. Drejer det sig om flere, bør man søge dyrlæge hurtigst muligt. Ved at give et brækmiddel undgår man, at en forgiftning udvikler sig.

Specielt om clematis.
Ønsker man at plante blå clematis eller andre af de kultiverede clematis i sin have, er det ikke sandsynligt, at der er fare forbundet med det. Der skal indtages en stor mængde af clematis, før der ses forgiftningssymptomer på det aktive giftstof anemonol.

Dieffenbachia/Sigøjnerblad

Hvordan ser dieffenbachia ud?
Dieffenbachia er en stueplante, der stammer fra det tropiske Centralamerika. Planten bliver i naturen op til en meter høj, men som stueplante sjældent mere end 60 cm. Bladene er op til 30 cm lange, linseformede og voksagtige, og har farver, der varierer fra mørkegrøn til lysegrøn over i hvide aftegninger, enten i striber eller som prikker spredt på bladene.

Hvor kan hunden komme i kontakt med dieffenbachia?
Da dieffenbachia kan købes i de fleste blomsterforretninger i Danmark, er planten en meget almindelig stueplante, som findes i mange danske hjem.

Hvilken gift indeholder dieffenbachia?
Dieffenbachia indeholder ligesom stueplanten finger-filodendron høje koncentrationer af calciumoxalat og oxalsyre samt en proteinlignende substans, der reagerer ved at frigøre histamin.

 

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

• Det karakteristiske ved dieffenbachia er, at planten forårsager stor irritation i mund og spiserør straks efter, at dyret har tygget i den. Disse beskadigelser på overfladen i mundhulen og videre ned i fordøjelseskanalen er årsag til, at der ses symptomer som savlen, opkast og diarré hos dyret.
• Planten forårsager endvidere ofte en hævelse omkring stemmebåndet, således at den hund, der har spist planten, ikke kan gø normalt. Denne indvirkning på stemmebåndet har givet planten navnet "Dumb Cane" i USA, hvilket direkte oversat betyder "stumt rør".
• Hvis ikke dyret kaster planten op, vil dele af den fortsætte ud i tarmkanalen og give koliksmerter i bughulen. Dyret vil ligeledes virke nedstemt.
• Det er typisk hvalpe, der finder på at tygge i planten, men da der ikke optages giftstof i kroppen er det meget sjældent, at den forgiftede hund ikke kommer sig helt over mødet med dieffenbachia.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Først og fremmest må ejere af hunde/hvalpe, som kan finde på at spise planter, frarådes at anskaffe sig planten i hjemmet. Har en hund spist dieffenbachia, er det vigtigt at søge dyrlæge. Behandling med antihistamin, cortison, smertebehandling og evt. væsketerapi kan komme på tale.

Dværgbærmispel (Cotoneaster)

Hvordan ser cotoneaster / dværgbærmisbel ud?
Cotoneaster er en stedsegrøn plante, som er repræsenteret i forskellige sorter fra krybende planter til små buske, der normalt kun bliver få meter høje. Bladene er små og ovale, skinnende mørkegrønne på oversiden og blege på undersiden. Blomstringen finder sted i maj og juni, og blomsterne er hvide. De røde bær ses om efteråret og bliver hængende på planten til langt ud på vinteren. Planten er normalt en have- og parkplante, men vokser vildt på Bornholm.

 

Hvor kan hunden komme i kontakt med cotoneaster / dværgbærmisbel?
Bærrene er den giftige del af planten, og da der kan være adskillige af dem og planten ikke er en ualmindelig haveplante, er der en sandsynlighed for, at en hundehvalp eller en ung hund kommer til at spise af dem.

Hvilken gift indeholder cotoneaster / dværgbærmisbel?
Hele planten indeholder cyanogene glycosider, der i danske beskrivelser betegnes som blåsyreglykosider. Koncentrationen af giftstoffet er markant højest i frugtkødet i bærrene, og ikke i kernerne, som det ses ved mange andre planter.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Efter indtagelse af planten ses savlen, opkast og diarré, som kan være blodig.
Blåsyreglykosiderne, der findes i bærrene, er særdeles farlige, når de bliver optaget i organismen, idet der finder en større eller mindre fraspaltning af den yderst farlige blåsyre (cyanbrinte) sted. Blåsyreforgiftning viser sig ved halsbrand, smerter i brystet og stærk angstfølelse.
Temperaturen stiger, pulsen øges, pupillerne udvides og slimhinderne kan antage en blålig karakter.
Hvis døden indtræder, sker dette som følge af en lammelse af åndedrættet. Der er heldigvis kun sjældent set en dødelig udgang af forgiftning med planten, eftersom hunden vil kaste det meste af de indtagne bær op, og giften derved ikke vil nå op på en dødelig dosis.
Rapporter beskriver, at forgiftninger af børn med cotoneaster / dværgbærmisbel i sjældne tilfælde har haft en dødelig udgang.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Har man dværgbærmisbel i sin have, skal man være opmærksom på at hunde, og specielt  hundehvalpe, ikke har adgang til planten. Hvis hunden har indtaget bærrene, skal man straks søge dyrlæge, der kan give et brækmiddel eller foretage en maveskylning. Det kræver indlæggelse af  hunden, hvis der ses tegn på blåsyreforgiftning, da denne forgiftningstilstand er meget vanskelig at håndtere.

Erantis

Hvordan ser erantis ud?
Erantisen er velkendt af de fleste mennesker. Den er forsynet med en knoldformet jordstængel. Blomsterstænglen er u-grenet 1-blomstret. Bladene er grundstillede stjernedelte med fligede afsnit. Blomsten er gul og omgivet af et 3 bladet svøb dernæst de store gule bægerblade og kronbladene, der er kræmmerhusformede.

Hvordan kommer dyrene i kontakt med erantis?
Planten findes i de fleste villahaver og enkelte steder vildt i naturen. Den giftige del af erantisen er rodknolden, så det er mest sandsynlig, at hunde (specielt hvalpe) der ved at grave og æde knoldede jordstængel udsættes for den giftige del af erantisen.

Hvilken gift indeholder erantis?
Erantis indeholder i rodknoldene to forskellige digitalisagtigt virkende glykosider. Der skal spises en del før der ses forgiftningsymptomer, da koncentrationen af giftstofferne ikke er så udtalt som f.eks. digitalisplanten (Fingerbøl).

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
I starten ses kvalme og utilpashed. Senere  udvikler forgiftningstilstanden sig med opkast og diare, Evt. ændringer i hjerte-rytmen (bradykardi), dvs. hjertet slår langsommere

Hvad kan gøres for at mod virke giften?
Ser man en hund æde rodknoldene fra en erantis, er den sikreste måde at undgå en forgiftning straks at søge dyrlæge. Ved at give et brækmiddel vil maven blive tømt, således at der ikke sker yderligere. Der findes ingen specifik modgift, men står man med et forgiftningstilfælde er det vigtigt at væsketerapi iværksættes for at undgå dehydrering (væske-mangel).

Fingerfilodendron

Hvordan ser fingerfilodendron ud?
Fingerfilodendron stammer oprindeligt fra det sydlige Mexico og Guatemala. Planten er en såkaldt lian, som i naturen "klatrer" op ad træer og udvikler luftrødder. Når fingerfilodendron dyrkes som potteplante vil luftrødderne danne egentlige rødder i pottens jord, og planten er som regel bundet op af en pind, den kan "klatre" på. Bladene på planten har lange stilke, som ender i et stort blad med karakteristiske opslidsninger.

Hvor kan hunden komme i kontakt med fingerfilodendron?
Fingerfilodendron er en almindelig stueplante i Danmark, så kontakt med planten i hjemmet er meget sandsynlig.

Hvilken gift indeholder fingerfilodendron?
Fingerfilodendron indeholder ligesom dieffenbachia høje koncentrationer af oxalsyre og calciumoxalat samt en proteinlignende substans, der reagerer ved at frigøre histamin.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Har en hund tygget på en fingerfilodendron, vil den typisk starte med at savle voldsomt og kaste op for efter et stykke tid at udvikle en diarré, som resulterer i koliksmerter i bughulen. Forgiftningssymptomerne er lidt mildere end dem, man ser ved den tæt beslægtede dieffenbachia, som også er beskrevet her i  Forgiftningsleksikonnet.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Da det ofte er hundehvalpe, der kommer galt af sted med at tygge i planten med den lokalirriterende gift, er det vigtigt, at disse – og i det hele taget hunde, der kan finde på at tygge i planter – ikke får lejlighed til at stifte bekendtskab med fingerfilodendron. Plantegiften er ikke dødelig, men har hunden indtaget den, er det vigtigt, at man søger dyrlæge for at mindske følgevirkningerne af den irritation, planten forårsager i mundhulen og i mave-tarmkanalen. Dette kan ske ved behandling med antihistamin, cortison og eventuelt væsketerapi.

Guldregn

Hvordan ser guldregn ud?
Guldregn er en busk eller et træ med tre blade pr. stilk. Blomsterne- som hænger i store gule klaser - blomstrer i maj og juni. Først på efteråret udvikles store klaser af ærte-lignende bælge, der kan være både grønne og brune.

Hvordan kommer man i kontakt med guldregn?
Der findes flere arter af guldregn, og de er alle almindelige i haver over hele Danmark på grund af deres utrolige skønhed - specielt i blomstrings sæsonen.

Hvilken gift indeholder guldregn?
Guldregn indeholder de meget giftige alkaloider cystein og metylcystein. Det er specielt frøene i bælgene, der indeholder størst mængde af giftstofferne, ca. ti gange så meget som blomster og blade. Giftstofferne i guldregn virker på samme måde som nikotin, selv om stofferne ikke ligner hinanden kemisk.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Forgiftningen viser sig mellem 15 og 45 minutter efter indtagelse. Symptomerne er

• kvalme,
• øget tørst,
• kvælningsfornemmelser,
• udvidelse af øjenpupillen
• nedsat puls.
• Senere ses udtalte mavesmerter og opkastninger ofte med blod. (Opkastninger kan være med til at redde de dyr, der har indtaget guldregn, da mængden af det indtagne giftstof derved reduceres).
• Dødsfald indtræder fra få timer efter indtagelsen til 2 døgn efter. Dødsårsagen minder meget, om det man ser ved nikotinforgiftning, idet der sker en lammelse af åndedræts organerne.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Opdager man, at ens familiedyr (hund eller kat) har ædt guldregn, bør man straks søge dyrlæge. Det er meget vigtigt at få fjernet guldregnen fra mavesækken så hurtigt som muligt for at undgå optagelsen af giftstofferne fra planten. Ved at give brækmiddel opnås dette.

Det brækmiddel, dyrlægen specielt kan give hunde, virker specifikt på brækcentret i hjernen, nøjagtig ligesom giftstofferne cystisin og metylcystin.

Er skaden sket ,og man ser de første forgiftningssymptomer, må man gøre sig klart, at der ikke findes en specifik modgift.

Behandlingen af et forgiftet dyr kræver væsketerapi direkte i blodbanen samt behandling med centralstimulerende medicin. Behandling med aktivt kul og tarmtømmende medicin er også beskrevet i litteraturen.

Specielt om guldregn.
Sundhedsstyrelsens årlige beretninger viser, at over halvdelen af anmeldte planteforgiftninger skyldes guldregn. Det er derfor utrolig vigtigt at holde øje med børn og hunde, hvis man har en guldregn i haven.

Julestjerne (Euphorbia)

Hvordan ser julestjerne ud?
Julestjerne er en stueplante, som oprindeligt stammer fra Mexico. Dens øverste blade inden den egentlige blomst er karakteristisk røde, hvide eller pink. Planten forbindes specielt med julen, hvor der sælges tusindvis af planter til at udsmykke vindueskarmene i de danske hjem.

Hvor kan hunden komme i kontakt med julestjerne?
Da julestjernen er en stueplante, vil hunden have adgang til planten i hjemmet.
 

Hvilken gift indeholder julestjerne?
Julestjernen indeholder esterne Euphorbin og Euphorobon. Giftstofferne er specielt koncentreret i blomsterne men findes overalt i planterne.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Forgiftningssymptomerne viser sig som opkast, savlen, diarre, smerter i bugen samt eventuel temperaturstigning.

Julestjernen indeholder giftstofferne i den mælkelignende saft, der findes i planten. Saften er lokalirriterende og kan ved kontakt med f.eks. øjenslimhinder forårsage voldsom irritation i øjnene. Julestjernen virker sjældent dødelig ved indtagelse hos hunde, og i de sjældne tilfælde hvor der er set dødsfald, har der været tale om hvalpe. Desuden har der været få tilfælde af dødsfald hos børn, der har suttet og spist blomsterne.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Lad være med at købe planten, hvis man har hvalpe eller børn, der kan finde på at sætte tænderne i planten. Er skaden sket kan behandling med opkastmiddel eller maveskylning komme på tale.

Specielt om Euphorbia:
Der findes under Euphorbia sorter som vortemælk, koralranke og kristornekrone. De har alle de samme giftstoffer i sig som julestjernen men er ikke så almindelige i stuerne som julestjernen.

Kartoffel

Hvordan ser kartoffelplanten ud?
Kartoflen er vel nok en af de mest kendte planter i den danske køkkenhave. Kartoflen hører til natskyggefamilien, hvor vi også finder planter som koralkirsebær (stueplante), tomat, bittersød natskygge og sort natskygge. Bladene er konkave og har fjerlignende aftegninger på begge sider. Blomsterne er hvide/rødviolette. De underjordiske udløbere med stængelknolde har kartofler i spidsen. Efter kartoflerne er udviklet dannes der grønne bær, de såkaldte kartoffelæbler.

Hvor kan hunden komme i kontakt med kartoffelplanten?
Ved at færdes enten i en kartoffelmark eller i urtehaven kan hunden komme i kontakt med, og måske finde på at spise, de giftige dele af kartoffelplanten. Det er plantens grønne dele, dvs. de grønne blade, kartoffelæblerne og kartofler, der har ligget på jordoverfladen og blevet grønne, som er giftige ved indtagelse.

Det er ikke farligt for hunden at få en kogt kartoffel.

Hvilken gift indeholder kartoffelplanten?
Kartoffel indeholder det giftige alkaloid solanin, som findes i flere planter i natskyggefamilien. Den højeste koncentration af solanin findes i de såkaldte kartoffelæbler.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

• Solanin forårsager en mave-tarmkatar, som viser sig ved nedsat appetit, kvalme, koliksmerter i bughulen, opkast og blodig diarré.
• Udover de beskrevne mave-tarmproblemer ses også påvirkning af nervesystemet i form af sløvhed, apati, savlen, åndedrætsbesvær, kramper og langsomt udviklende svaghed med lammelse.
• Ved indtagelse af en stor mængde solanin kan sidstnævnte føre til kollaps og bevidstløshed.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifik modgift mod solanin. Det er ofte hundehvalpe, der kan finde på at æde kartoffelæblerne eller grønne kartofler. Tager man hunden på fersk gerning, er det muligt at få den hurtigt til dyrlægen, som vil kunne give opkastningsmiddel eller foretage maveskylning. Ved forgiftning vil behandlingen være symptomatisk; det vil sige, at dyrlægen via væsketerapi og anden behandling støtter det forgiftede dyr optimalt for at gøre det rask igen.

Der er ikke angivet en dødelig dosis af solanin hos hunde. De eneste tilfælde af dødsfald her i landet er af ældre dato, hvor børn har spist kartoffelæblerne

Kastanje (hestekastanje)

Hvordan ser hestekastanje ud?
De fleste danskere ved fra barnsben, hvordan kastanjetræet ser ud: Om efteråret samles kastanjerne nemlig ind for bl.a. at bruges til figurer. Kastanjetræet vokser overalt i Danmark og kan blive op til 25 meter højt. På hver bladstilk er der 5-7 blade. Træet blomstrer i maj-juni måned og frugten, kastanjerne, falder ned fra træet i september-oktober måned.

Hvor kan hunden komme i kontakt med kastanje?
Kastanjetræet vokser i haver, parker og skove overalt i Danmark. Eftersom især mange børn samler kastanjer sammen om efteråret, kan hunde – som er de dyr, der hyppigst rapporteres om i forgiftningstilfælde med kastanjer – komme i kontakt med kastanjer både inden døre og uden døre.

Hvilken gift indeholder kastanjer?
Kastanje indeholder glycosidet aesculin. Både bark, blomster og de unge blade indeholder faktisk mere af det aktive stof end kastanjefrugten. Selve frugten (kastanjen) indeholder 3-5% aesculin.
 

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Symptomerne viser sig i sjældne tilfælde allerede inden for 1-6 timer, men som regel inden for to dage.
• Der ses savlen, opkast, diarré, mavesmerter.
• Derudover ses forøget drikkelyst, nedsat appetit og dehydrering (væskemangel).
• Feber.
• Muskelkramper, stivhed i kroppen, lammelse og obstruktion (stop for passage) i mavetarmkanalen.

I de tilfælde, hvor forgiftningen ender dødeligt, ses lammelse af åndedrættet i sidste fase. Det er svært at sige, hvor mange kastanjer en hund skal have tygget sig igennem, førend der er tale om en dødelig mængde, men i et tilfælde var 8-10 kastanjer dødelige for en hund på 10 kg.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Da det oftest er hvalpe og unghunde, der bliver forgiftet, bør man undgå, at disse hunde får adgang til kastanjer, ved at fjerne muligheden for at dyrene kan komme i kontakt med kastanjer i hus, have eller andre steder, hvor disse forefindes. Har hunden ædt kastanjer, er det vigtigt, at man søger dyrlæge. Ved at give brækmiddel, og eventuelt foretage en maveskylning, kan dyrlægen forhindre, at der sker en forgiftning af hunden.

Specielt om kastanjer
Udover hestekastanjen findes spisekastanjen, som især vokser i Sydeuropa. Spisekastanjen er ikke giftig, og kan uden risiko spises ristet i ovnen eller som kastanjesmør af os mennesker.

I naturen spiser mange vilde dyr hestekastanjer i stor målestok uden at blive forgiftet. I Dyrehaven nord for København bruger specielt kronhjortene de næringsheldige kastanjer som en slags "rekonvalescenskost" efter brunsten, hvor de ikke har spist i op til 3 uger. En kronhjort kan således æde op til flere kilo kastanjer på et døgn uden at blive syg.

Hunde og kastanjer er på mere end een måde en dårlig kombination. Udover muligheden for forgiftning ved indtagelse, har kastanjer en størrelse, der gør, at de kan kile sig fast i hundens mavetarmkanal, og efterfølgende må fjernes operativt.

Koralkirsebær

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Giften solanin giver kvalme, savlen, opkast, smerter i bughulen og til tider blodig diarré, som følge af betændelse i mave-tarmkanalen.
• Solanin kan ligeledes påvirke nervesystemet og give sig udslag i rystelser, kramper, lammelser og eventuelt bevidstløshed.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifik modgift mod solanin. Det er derfor vigtigt at søge dyrlæge, hvis ens hund har spist koralkirsebær, således at der kan gives et brækmiddel eller foretages en maveskylning. Hvis der sket en egentlig forgiftning med solanin, må hunden hospitaliseres og have væskebehandling og anden understøttende behandling.

Har man en hundehvalp eller en hund, der kunne blive fristet til at tygge i potteplanter, og derved også finde på at æde koralkirsebærrene, bør man ikke anskaffe sig denne stueplante.

Kristtorn

Kølervæske

Hvilken gift indeholder kølervæske?
Kølervæske indeholder ethylenglucol, som i kroppen omdannes til en række giftige stoffer, der kan ødelægge hundens nyrer.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• 1.fase (30 minutter til 12 timer):
  Kort tid efter optagelse af kølervæske kan man hos hunden se opkast, slingren, hurtig vejrtrækning, hjertebanken, kramper, øget drikkelyst, hyppig urinering, udtørring og nedsat kropstemperatur.
• 2.fase (12-24 timer):
  Efter ca. 12 timer kan man opleve en forbigående bedring, men ofte forværres symptomerne med hurtig vejrtrækning, hjertebanken og hoste pga. væske i lungerne. Enkelte hunde er så alvorligt påvirket, at de får kramper og går i koma.
• 3.fase (24-72 timer):
  Efter de første døgn viser symptomerne sig som alvorlig nedstemthed, ingen appetit, opkastning. De hunde, der kommer igennem den akutte krise, vil være 3-4 uger om at komme sig helt. Nogle hunde vil få permanente skader i deres nyrer.

Forgiftningen kan behandles, men jo senere, behandling indsættes, jo dårligere er chancen for, at hunden overlever, eller bliver helt rask igen.

Hvordan kan man undgå giften?
Man skal undgå, at hunden slikker i eller drikker ukendte væsker. Hvis man spilder kølervæske, skal man tørre væsken op med det samme. Opbevar kølervæske utilgængeligt for børn og kæledyr.

Liguster

Hvordan ser liguster ud?
De fleste kender liguster som en hækplante, der i form af hæk såvel som busk sjældent bliver mere end 3 meter høj. Bladene er mørkegrønne og voksagtige på overfladen. De er ca. 3 til 5 centimeter lange og lancetformede. Blomsterne er små, hvide og tragtformede i en tilspidset klase. Bærrene er sorte og er ligesom blomsterne placeret i en klase.

Liguster vokser i haver overalt i Danmark, enkelte steder også vildt i naturen.

Hvor kan hunden komme i kontakt med liguster?
I haver, hvor der findes ligusterhække.

Hvilken gift indeholder liguster?
I bark og blade findes der to stoffer: syringin og syringopicrin. De er begge bitterstoffer, som kan fremkalde irritation af slimhinder og hud. Denne virkning ses jævnligt hos mennesker, der klipper ligusterhæk, idet der kan udvikles eksem på hænder og arme. Der er ikke beskrevet lignende eksemer hos hunde; da plantens blade er meget bitre, er det nemlig usandsynligt, at hunde skulle have lyst til at æde dem.

Bærrene, derimod, indeholder et giftstof, som er et glykosid, og da de er søde, kan hunde sagtens finde på at æde dem.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Efter indtagelse af ligusterbær ses savlen, opkast, udtalte koliksmerter i bugen og diarré som følge af mave-/tarmkatar, der fremkommer pga. bærrenes irriterende virkning på mave-/tarmslimhinden.
• Ved mere alvorlige tilfælde af forgiftning med ligusterbær kan der ses kramper og kredsløbslammelse.
• Der kendes ikke til ligusterforgiftninger med dødelig udgang hos hunde. Hos børn er der derimod iagttaget dødelig forgiftning med de sorte ligusterbær.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifik modgift mod forgiftning med ligusterbær. Ønsker man at holde liguster i haven, er det bedste råd at plante de ligustersorter, der næsten ingen bær har, og undgå at specielt hundehvalpe og børn får mulighed for at indtage de giftige, sorte bær.

Liljekonvaller

Hvilken gift indeholder liljekonval?
Liljekonval indeholder i alle plantedele digitalisglykosiderne convallatoxin, convallamarin, convallasid samt saponin.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Liljekonval har fra gammel tid været en velkendt lægeplante på grund af plantens indhold af digitalisglykosider, der indvirker på hjerte, kredsløb og urinudskillelsen

 

Forgiftningssymptomer ved større indtagelse af liljekonval vil hos hund og kat være følgende:

• kvalme,
• opkastning,
• diarré,
• koliksmerter i bugen,
• svimmelhed,
• faldende puls,
• regelmæssig hjerterytme med blodtryksstigning senere i forløbet ses en accelereret puls.
• Ved et hjertekardiogram (EKG) ses ændringer i forkamrenes sammentrækninger.
• Ved slutstadiet ses blodtryksfald, kollaps og hjertestop.

Det er imidlertid sjældent, at hunde eller katte vil konsumere så meget liljekonval, at der ses et dødeligt forløb, da planten ikke smager godt.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Er skaden sket, vil behandlingen være afhængig af, hvor langt man er i forgiftningsforløbet. Behandling med brækmiddel vil være første skridt, hvis dyret lige har spist planten, derudover gives et afføringsmiddel og et "tarmrensende" middel som f.eks. medicinsk kul.

Befinder dyret sig senere i forløbet, kan behandling med hjerteregulerende medicin komme på tale. Det vil her være en uvurderlig hjælp at have et EKG-apparat (hjertekardiogrammåler) til rådighed.

Det forgiftede dyr vil også have behov for væsketerapi for at kompensere for det væsketab, der er sket som følge af opkast og diarré.

Anden viden om liljekonvaller:
Pulveriseret liljekonval er blevet brugt som nysepulver, da man tidligere troede, at slim var sygdommens bærer, og at det derfor gjaldt om at komme af med det.

Går man 200-300 år tilbage brugte man specielt liljekonval mod epilepsi, og til dette formål blandede man planten med så mærkelige ting som inddampet bjørnegalde, ulvehjerte, pulveriseret elgklov eller pulveriseret menneskekranie.

I gamle apotekerfortegnelser fremgår det også, at de menneskekranier, det var bedst til dette formål, var dem der stammede fra kriminelle, der var blevet henrettet.

I Rusland har landbefolkningen langt op i forrige århundrede brugt liljekonval mod epilepsi og diverse hjertesygdomme.

Ser vi på dødsfald på grund af liljekonval hos mennesker er der rapporteret et tilfælde, hvor en femårig dreng drak af en vase, hvor der havde stået liljekonvaller i.

Mistelten

Hvordan ser mistelten ud?
Mistelten er en snylteplante, der lever på æbletræer, lind eller hvidtjørn. Planten "sidder" på træer som en tæt buskagtigt stærk grenet stedsegrøn vækst. Bladene er tungeformede med læderagtige blade på fem til otte cm. Blomsterne er meget små, og frugten er et hvidt bær.

Hvor kan dyrene komme i kontakt med mistelten?
Mistelten er en sjælden plante i den danske natur. De sidste år er det i stigende grad en tradition at importere mistelten som udsmykning til jul. Hvem husker ikke Gertrud Sand fra "The Julekalender" med ordene: "AAE ståår åner æ misselten"? Det er ikke ualmindeligt, at bær og blade efter et stykke tid falder af / drysser ned under det sted, planten er hængt op.

Hvilken gift indeholder mistelten?
Misteltenen indeholder lectin og viskotoxiner, som er proteinlignende stoffer, samt stofferne cholin og acetylcholin. Indholdsstofferne er til stede i både stængler, blade og bær.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Selve forgiftningssymptomerne er opkast, diarre og savlen. I sjældne tilfælde ses sen-symptomer, så som manglende koordination af bevægelse, pupilforsnævring, irritation i huden, øget urinering, kramper, sløvhed og åndedrætsforstyrrelser.

Det er sjældent, der ses andet end mave-tarmforstyrrelser ved indtagelse af mistelten. Jeg har ikke set beskrivelser af dødsfald blandt hunde som følge af mistelten. Derimod er der rapporter om dødsfald blandt småbørn, der har spist mange bær.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Det er meget usandsynligt, at hunde kommer i kontakt med mistelten i den frie natur. Ved at sørge for at blade og bær ikke falder ned på gulvet, hvor der er ophængt mistelten til udsmykning, vil man undgå, at hunde kommer i kontakt med planten.

Hvis man opdager, at dyret har spist mistelten, kan behandling med brækmiddel eller maveskylning komme på tale.

Specielt om mistelten
Mistelten har i oldtiden været en kendt lægemiddelplante og er tillige blevet brugt til magiske udfoldelser. F.eks. ledte Mirakulix fra tegneserien "Asterix" konstant med sit segl i hånden i træerne efter mistelten til trylledrikken. Indianerne brugte den amerikanske mistelten til abortmiddel. Og i middelalderen er der beskrivelser, hvor mistelten bruges til behandling af hjertesygdomme og epilepsi. I den nordiske mytologi fortælles det i sagnet om Balder, at han dræbes af en pil lavet af misteltenens grene.

NPK-gødning

Hvordan ser NPK-gødning ud?
NPK-gødning er den mest almindeligt brugte gødning både i landbruget og i private haver. NPK står for N=Nitrogen (kvælstof), P=Phosfor og K=Kalium. Blandingsforholdet af grundstofferne kan være forskelligt fra det ene gødningsmærke til det andet. NPK-gødning kan være flydende, som det ses til brug ved stueplanter eller i drivhuse, eller være granuleret, som er langt det mest almindelige. Det er således det granulerede NPK-gødning til brug i haver, der står for 100 % af de rapporterede forgiftningstilfælde med NPK-gødning af hunde og katte.

Hvor kan hunde/hundehvalpe komme i kontakt med NPK-gødning?
Mange haveejere strøer det granulerede NPK-gødning ud over bede og græsplæner for at fremme væksten af planterne. Det er ofte her, at specielt unge dyr og hundehvalpe kan finde på at æde den gødning, der ligger på jorden.

Hvilken gift indeholder NPK-gødning?
NPK-gødning indeholder kvælstof-, phosfor- og kaliumholdige forbindelser i form af salte og oxiderede forbindelser, samt forskellige andre organiske stoffer som eksempelvis benmel.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Den største kliniske følge af indtagelse af NPK-gødning er den irritation, indholdsstofferne forårsager på overfladen i mave-/tarmkanalen.
• Forgiftningssymptomerne starter to til ti timer efter indtagelsen af NPK-gødning med opkast, savlen, diarré, koliksmerter i bughulen, forøget drikkelyst og sløvhed.
• I enkelte tilfælde ses rystelser, stivhed i muskulaturen og nældefeber med efterfølgende kløe.

Det rapporteres kun sjældent om dødsfald som følge af indtagelse af NPK-gødning, men i de tilfælde, hvor det er sket, har der været en blodig diarré. Desuden har der været mistanke om, at gødningen også har haft et indhold af mosfjerner (ferri-sulfat), og at dette har været den egentlige dødsårsag.

Hvad kan man gøre for at modvirke forgiftning med NPK-gødning?
De fleste kendte forgiftningstilfælde omhandler hunde. Har man en hundehvalp eller en voksen hund, der ville kunne finde på at æde det granulerede gødning i haven, er det vigtigt, at man spreder sin NPK-gødning i haven i en regnvejrsperiode, således at gødningen hurtigst muligt opløses. Derudover skal man ikke lukke hvalpen/hunden ud i den ny-gødede have.

Bliver man opmærksom på, at hunden har indtaget NPK-gødning, er det vigtigt, at man søger dyrlæge. Ved hurtigst muligt at give et brækmiddel eller foretage en maveskylning kan man undgå, at der opstår større problemer. Hvis en forgiftning med NPK-gødning har udviklet sig findes der ikke en speciel modgift, og behandlingen er symptomatisk. Det vil sige, at der gives væsketerapi og anden behandling, som skal hjælpe dyret gennem de sygdomskriser, der kan opstå som følge af indtagelse af gødningen.

Primula

Primula kaldes også "eksem-primula". Primula regnes som mindre farlig giftplante.

Hvordan ser primula ud?
Primula er en af de hyppigste blomstrende potteplanter, der fås fra nytår og et par måneder frem. Bladene er tykke, og blomsterne har mange farver, gul, pink, rød, blå og orange - blot for at nævne nogle.

Hvor kan dyrene komme i kontakt med primula?
Primula anvendes ofte i sammenplantninger, og hund og kat kommer ofte i berøring med dem indendørs. Katte, som bevæger sig meget i vindueskarme og på borde, er særligt udsatte.

Hvilken gift indeholder primula?
Primula indeholder giften primin, som sidder i kirtelhårenes gulliggrønne sekret.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Primulagiften er en specifik kargift, der ved berøring af planten kan virke ætsende på huden og fremkalde heftig betændelse under dannelse af blære- eller knudeeksem. Dette benævnes undertiden primuladermatitis.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Ved primula forgiftning skal huden straks afsæbes omhyggeligt, tørres og derefter vaskes med æter eller stærk alkohol, der virker opløsende på giftstoffet.
Mod kløen kan anvendes zinkholdigt liniment. Herved beskyttes det angrebne hudområde mod tryk og gnidning.

Påskelilje og pinselilje

Hvordan ser påske- og pinselilje ud?
Påskelilje er en ca. 40 cm. høj flerårig løgplante med smalle blade. Blomsten består af seks sammenvoksede gule blomsterblade og en gul tragtformet bikrone.

Pinseliljen ligner meget påskeliljen, men de seks sammenvoksede blomsterblade er hvide og den tragtformede bikrone er gulligorange.

Påske- og pinseliljen tilhører narcisfamilien ligesom vintergækken og amaryllis.

Hvor kan dyrene komme i kontakt med påske- og pinselilje?
Påskeliljen blomstrer lidt før pinseliljen fra april til først i juni. Planterne ses i de fleste villahaver overalt i landet. Reelt kan specielt hunde ved at grave løg op let komme i kontakt med den giftigste del af planten nemlig blomsterløget.

 

Hvilken gift indeholder påske- og pinselilje?
Begge planter indeholder specielt i løget giftalkaloiderne narcissin og narcipoetin.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Ved indtagelse af løg ses indledningsvist typisk opkast og diarre.
• Senere i forløbet ses slingerhed, kollaps og lammelsessymptomer.
• Det er angivet i litteraturen, at 15 gram af løget fra en pinselilje er nok til at dræbe en middelstor hund.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Det er vigtigt, at opgravede løg eller løg fra de nævnte planter ikke ligger tilgængeligt for husets hund. Specielt hvalpe har en uimodståelig trang til at gå og "snage" i alt, hvad der kan forekomme spændende i haven. Er skaden sket, vil dyrlægen ved hurtig at give et brækmiddel undgå, at forgiftningen udvikler sig.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften:
Der findes ingen specifik modgift mod de giftstoffer som blomsterløget indeholder. Behandlingen består i væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på forgiftningssymptomerne.

Sørg for at alle opgravede blomsterløg fjernes, så de ikke er tilgængelige for husets dyr.

Specielt om narcisser
Stueplanten amaryllis, klivia, jakobslilje og septemberlilje indeholder alle høje koncentrationer af giftstofferne narcissin og narcipoitin. Forgiftninger forårsaget af disse planter er identiske med forgiftninger af  påske- og pinseliljer.

Silica-gel

Hvordan  ser Silica-gel ud?
Silica-gel er et gråt granulat, der er pakket i en lille papirpose. De små poser findes ofte i pakker med elektriske artikler, sko, kameraer, møbler og emballage til medicin, og bruges her som affugtningsmiddel. På de fleste poser står der "Do not eat" eller "Må ikke spises".

Hvor kommer hunden i kontakt med Silica-gel?
Silica-gel findes som nævnt i mange forskellige indpakninger af de ting, vi til dagligt omgives af. Det er derfor ikke ualmindeligt, at hunde finder og spiser de små poser. Opdager man, at hunden har spist Silica-gel, bør påskriften "Do not eat" få hundeejeren til at reagere prompte og kontakte dyrlægen.

Hvilken gift indeholder Silica-gel?
Silica-gel indeholder et silikatsalt, som ikke er giftigt for hunde.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Der er ikke beskrevet nogen forgiftningstilfælde hos hunde med Silica-gel, hvorfor granulatet må regnes for ufarligt. Det er imidlertid altid vigtigt at kontakte dyrlægen, hvis et dyr har indtaget et ukendt stof.

Hvad kan man gøre for at undgå kontakt med Silica-gel?
Ved straks at smide emballage med Silica-gel ud, undgår man unødige opkald til dyrlægen.

Stormhat (Venusvogn)

Hvilken gift indeholder stormhat?
Planten går for at være en af de giftigste haveplanter i hele Europa. Stormhat indeholder i alle plantens dele det stærkt giftige alkaloid akonitin sammen med lignende nært beslægtede alkaloider. Totalmængden af giftstoffet i planten ligger fra 0,2 til 1,3 % .

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Planten er dødelig i meget små mængder. Blot en smule af plantens saft på hundens hud kan således fremkalde eksem. Kommer saften i kontakt med slimhinder i forbindelse med, at hunden indtager planten eller bider i denne, ser man voldsomme forgiftninger.

Virkningen viser sig normalt meget hurtigt. Læber, tunge og mundhule bliver følelsesløse, og hunden får kvalme med opkastninger og diarré. Følelsen mistes overalt på huden og hunden virker uklar, idet syn og hørelse svækkes, temperaturen falder og hjerteaktiviteten nedsættes. Ved en ganske lille indtagelse af planten ses døden indtræde efter blot ½ til 3 timer som følge af hjertelammelse eller stop af åndedrættet.

Der er ikke angivet en dødelig dosis af planten for hunde, men for mennesker angives dødelig dosis at være 3-6 milligram akonitin, svarende til 2-4 gram stormhat.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ikke en speciel modgift mod akonitin, hvorfor forgiftningens prognose meget dårlig. Betragtet ud fra den store risiko for forgiftning med døden til følge bør planten bør slet ikke findes i haver, hvor der er børn og husdyr. Selvom stormhat hævdes at være god til afskæring, dvs. til buketter, vil det altså heller ikke være en god idé at have disse i et hjem med såvel børn som hunde og katte.

Termometre

Hvordan ser de forskellige termometre ud?
I dag produceres flere og flere digitale termometre. De termometre, der vil blive omtalt her, er dem, vi kender som stuetermometre eller som lægetermometre, som består af en glassøjle med en farvet væske eller kviksølv.

Hvordan kommer hunden i kontakt med termometre?
Hvert år er der hunde, som kommer i kontakt med indholdet i termometre, fordi disse går i stykker og indholdet flyder ud. Det kan også ske ved, at hunden tygger i et termometer og derved knuser det.

Hvilken gift indeholder termometre?
Et lægetermometer indeholder ca. 1 gram kviksølv svarende til ca. 0,1 milliliter kviksølv. De termometre, vi kender som indendørs- og udendørstermometre, indeholder normalt fra 0,3 til 0,5 milliliter triethylfosfat, tuluene, xylene eller en alkohol.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

• Den mængde kviksølv, der er i et lægetermometer, vil ikke i væsentlig grad blive absorberet af tarmkanalen, og kan derfor kun i mindre grad forårsage en irritation i tarmen, indtil stoffet er blevet udskilt med afføringen.
• De indholdsstoffer, der er i indendørs- og udendørstermometre, vil i den mængde, de optræder heri, på ingen måde kunne forårsage nogen forgiftning eller yderligere irritation.
• For begge termometertyper er det dog vigtigt at konstatere, at der ikke sidder rester af glas i hundens mundhule eller på poterne.

Hvad kan man gøre for, at der ikke sker skader med termometre?
Sørg for at huset hund ikke kan komme i kontakt med termometre, hvad enten disse er gået itu eller er hele. Er skaden sket med et kviksølvtermometer, kan man ved røntgenfotografering konstatere, om kviksølvet passerer normalt gennem tarmkanalen.

Thuja

Hvilken gift indeholder thuja?
Thujaforgiftning skyldes i væsentlig grad terpenen (oliestof), kaldet thujon, der sammen med en række andre stoffer findes i træets æteriske olier. Giftstoffet findes i alle træets bestanddele, og man kan fornemme den aromatiske duft af stofferne ved at gnide en gren i hånden.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

• Thuja er sammen med taks et af de mest giftige stedsegrønne træer, der vokser i Danmark. Både forgiftninger af mennesker og flere forskellige dyrearter er beskrevet.
• Thujaens gift virker ætsende på huden og på tarmkanalens slimhinder. På huden kan thujaen forårsage blæredannelser og hudbetændelse, på mennesker beskrevet som thujaeksem. Ved indtagelse af thuja via munden og efterfølgende optagelse i kroppen kan thujaens gift forårsage degenerative, dvs ødelæggende forandringer i forskelligt væv med døden til følge.
• Forgiftning med thuja ytrer sig ved epileptiske kramper, der viser sig periodevis over nogle dage. Endvidere ses koliksmerter i bughulen, opkast, diarré, ødemer og slutteligt koma. Ved thujaforgiftning vil der være forandringer i forskellige organer i kroppen, ligesom der ses blødninger i hjertemuskulaturen samt i mave- og tarmslimhinden. Derudover vil der være degenerative beskadigelser i både lever og nyrer.
• Evnen til at overleve en thujaforgiftning er helt afhængig af, hvor udtalte degenerative forandringer, der ses hos den forgiftede hund i lever, nyrer m.m. Er der er sket mærkbare forandringer, må der uundgåeligt stilles en dårlig prognose for hunden.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ikke en specifik modgift til giftstofferne i thuja. Det er heldigvis sjældent, at hunde finder på at æde dele af thujatræet, men eftersom især hundehvalpe er tilbøjelige til at tygge i forskellige ting, foreligger muligheden for, at de kan blive ofre for en thujaforgiftning. I et tilfælde er en hund blevet meget syg, da den gennemgnaskede en apport-pind, der stammede fra en thuja. Hunden overlevede efter en intensiv behandling.

Den dødelige mængde af thuja kendes endnu ikke for hunde. De giftige olier med thujon m.m., der findes i thuja, vil i koncentreret form imidlertid kunne slå et menneske ihjel ved indtagelse af ca. 1 milliliter af koncentratet.

Tobak

Hvordan ser tobak ud?
Tobak findes som udplantningsplante til haver. Den egentlige tobaksplante hedder på latin Nicotiana tobaccum, og har blade i varierende størrelser. Bladene er langovale og tilspidsede i enden. Blomsterne ligger i farveskalaen mellem hvid og pink. Den form for tobak, vi omgås til daglig, varierer fra cigaretter, cigarer, pibetobak til tyggetobak i form af f.eks. skrå.

Hvordan kan hunden komme i kontakt med tobak?
Her i landet er sandsynligheden for, at en hund kommer i kontakt med den egentlige tobaksplante i naturen lille. Den forarbejdede tobak i form af cigaretter, cigarer m.m. ligger derimod overalt i mange danske hjem i askebægre og pakker.

Hvilken gift indeholder tobak?
Tobak indeholder nervegiften nikotin, som er et alkaloid, der virker som en såkaldt ganglieblokker i nervesystemet. En cigaret indeholder fra 15 til 35 milligram nikotin og en cigar helt op til 130 milligram. Kun 5 milligram nikotin har hos ikke-tilvænnede mennesker forårsaget lettere forgiftningssymptomer, og ligeledes har 60 milligram på samme persongruppe i enkelte tilfælde haft en dødelig effekt. Hvad angår hunde vides ikke præcis hvilken dosis, der forårsager forgiftningssymptomer, og hvilken dosis, der er dødelig. For drøvtyggere som kreaturer og får ses en dødelig udgang ved indtagelse af en mængde af tobaksplanten svarende til 2% af dyrets vægt.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Man kan undre sig over, at der ikke ses flere tilfælde af nikotinforgiftning hos hundehvalpe, der sagtens kan finde på at tygge i og spise af alt, hvad de finder. Æder en hundehvalp en cigaret, vil absorptionen fra maven normalt ske så langsomt, at den lille mængde nikotin, der optages, vil have en central virkning på brækcentret i hjernen, hvorfor hundehvalpen kaster op.

Hvis hunden ikke kaster op, kan en nikotinforgiftning udvikle sig inden for få minutter til flere timer efter indtagelsen af tobakken. Forgiftningssymptomerne starter med kvalme og savlen, og derefter ses opkast og diarré. Indvirkningen på nervesystemet vil manifestere sig ved, at hunden virker forvirret, har kulderystninger, stiv gang, er angst og efterhånden bliver mere svag og afkræftet.

Nikotin har den effekt på ganglierne i det autonome nervesystem, at de først stimuleres og derefter hæmmes. Denne effekt indvirker på kredsløbet og åndedrættet, efterhånden som forgiftningen forløber. Åndedrætsbesvær er slutstadiet af nikotinforgiftning på grund af en lammelse af åndedrætsmuskulaturen. Hjertet vil fortsætte med at slå, indtil iltmanglen er så udtalt, at dyret dør.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Man kan selvfølgelig først og fremmest holde op med at ryge og ligeledes lade være med at efterlade tobaksprodukter inden for rækkevidde af husets kæledyr.

Er skaden sket, er det vigtigt at tilkalde dyrlægen, som vil forsøge at fjerne tobakken fra mave-/tarmkanalen ved hjælp af opkastningsmiddel, maveskylning eller på anden måde. For at undgå at den forgiftede patient dør, er det meget vigtigt, at man ved at koble patienten til et iltapparat holder ndedrættet i gang, og herved sørger for tilstrækkelig ilttilførsel

Tulipaner

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Symptomerne viser sig i form af:

• Opkast
• Diarré.
• Legemstemperaturen falder.
• Hunden bliver meget tørstig.
• Sidst i forløbet ses kramper, der kan ende med døden.

Den mængde tulipaner, en hund eller en kat skal indtage før det bliver fatalt, er så stor, at det er urealistisk, at det kan ske. Det er derimod ikke sjældent, at specielt hundehvalpe kan finde på at æde tulipanløg og få en alvorlig omgang opkast og diarré.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ikke en specifik modgift til tulipin. Behandlingen som foretages af din dyrlæge er understøttende. Det vil sige, man reetablerer væskebalance ved hjælp af væsketerapi og behandler mave/tarmproblemerne med den medicin, der findes mest gavnlig for at få normaliseret mavetarmfunktionen.

Vedbend / Efeu

• De første tegn på forgiftning viser sig ved forøget drikkelyst.
• Efterfølgende ses kvalme, opkastning og diarré som følge af en irritation i mave-/tarmkanalen.
• Tilstanden fører endvidere til koliksmerter i bughulen. Ved indtagelse af mange bær risikerer hunden at gå i koma og dø inden for 1-2 døgn.
• Den dødelige dosis af vedbendbær kendes ikke for hunde, men der er rapporteret om dødsfald.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifik modgift mod hederagin. Ser man hunden indtage bærrene, skal man straks kontakte dyrlægen, som kan behandle hurtigt med brækmiddel eller maveskylning. Dette kræver dog en hurtig indsats, og behandlingen vil ellers være symptomatisk, hvilket vil sige, at der gives væsketerapi eller anden behandling, der kan hjælpe hunden igennem forgiftningen.

Vintergæk

Hvor kommer dyrene i kontakt med  vintergæk?
Vintergæk findes i de fleste haver i Danmark og enkelte steder "forvildet" i den  fri natur. Dvs. de fleste husdyr let kan komme i kontakt med planten ved at grave den op eller komme i kontakt med løgene, hvis de placeret i haveaffald.

Hvilken gift indeholder vintergæk?
Vintergæk indeholder i løget og i mindre grad i blomst og stængel alkaloiderne narcissin og narcipoetin.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?
Ved at æde specielt løget ses voldsom opkast og diare; men stængel og blomst kan også give lignende forgiftningssymptomer i lettere grad.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Der findes ingen specifik modgift mod de giftstoffer vintergækken indeholder. Behandlingen består i væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på forgiftningssymptomerne.

Sørg for at vintergæk løg, der graves op, fjernes, så de ikke er tilgængelige for husets dyr.