|
Af veterinærsygeplejerske Nina Cordtz Ottesen
Nogle ejere vil komme i den stressede situation, at de bliver nødt til at give
deres hund førstehjælp. For at være så grundigt forberedt som muligt, er det en
god ide at have læst om emnet, inden uheldet er ude. Det betyder at man kan give
hunden sin fulde opmærksomhed, uden at føle afmagten ved, ikke at kunne slå til.
Der er mange grundregler ved førstehjælp, som direkte kan overføres fra
humanmedicinen.
-
Man skal bevare roen og
overblikket.
-
Man skal altid have kontrol over
sin egen sikkerhed:
I. Kontroller at der ikke er nogen risiko for skader på dig selv i det
omkringliggende miljø, f.eks. knuste glasskår eller dårlig sigtbarhed for
trafikanter.
II. Husk at selv de sødeste dyr kan blive aggressive når de oplever smerte
eller bliver bange
III. Stik ikke fingrene ind i munden på et dyr, der er tilskadekommet og ved
bevidsthed, da det kan finde på at bide
-
Forsøg at berolige dyret ved at
tale stille og roligt
-
Al håndtering af dyret skal
foregå med rolige bevægelser - vær ikke på nogen måde hårdhændet
-
Sørg for frie luftveje – se
afsnit om kunstigt åndedræt. Stands eventuelle blødninger, ved at lægge
stramme bomuldsbandager på. Brug aldrig elastikker eller brede gummibånd.
-
Kontakt altid dyrlægen telefonisk
uanset hvor vellykket din egen behandling ser ud til at være
-
Lad dyrlægen afgøre, hvor
alvorligt dyret er kommet til skade
-
Forsøg aldrig selv at aflive et
dyr, da forkert håndtering kan betyde stor smerte for dyret.
Kunstigt åndedræt og hjertemassage
Tilførsel af ilt til hjernen er altafgørende for
overlevelse. Derfor er det vigtigt at tage stilling til følgende spørgsmål:
-
er luftvejene frie?
-
trækker dyret vejret?
-
har dyret en puls?
Kan du svare JA til ovennævnte spørgsmål, undersøg da videre om dyret er såret
eller på anden måde kommet til skade (se "forskellige former for uheld"). Kan du
svare NEJ til ovennævnte spørgsmål, må du, hvis du føler dig i stand til det,
yde kunstigt åndedræt efter "Mund til snude-metoden":
-
Skaf frie luftveje: kontroller at
dyrets mund og svælg er fri for fremmedlegemer (ben, blodklumper, opkast)
-
Læg dyret på dets ene side og
skub hovedet en smule tilbage/opad, så halsen strækkes
-
Læg dig på knæ foran dyrets hoved
-
Luk dyrets mund og hold om kæben,
så luften ikke forsvinder ud af munden gennem læberne
-
Foretag en dyb indånding og
placer din mund over dyrets snude
-
Blæs med vidt åben mund gennem
dyrets næse
-
Se om dyrets brystkasse hæver sig
-
Vent til dyret selv ånder ud og
foretag en ny indånding
-
Foretag 4-6 indåndinger i
minuttet
Hvis dyret ikke viser livstegn efter få minutter, kan du vælge at give dyret
hjertemassage, hvis du føler dig i stand til det. Det er ikke strengt
nødvendigt, at du presser lige over hjertet – det er tilstrækkeligt, at du bare
presser på dyrets brystkasse. Forholdet mellem kunstigt åndedræt og
hjertemassage er 1:6 dvs. du skal give dyret 1 kunstigt åndedræt og derefter
lave 6 hårde hurtige tryk på brystkassen. Intervallet mellem hvert tryk skal
være ca. 2-3 sekunder. etc. Tjek om der er vejrtrækning og puls en gang i
mellem.
Temperatur, puls, åndedræt
Disse tre forhold er vigtige at kende
normalværdierne for, så du ved, hvornår dyret er uden for umiddelbar livsfare.
Nedenfor ser du normalværdierne for en række udvalgte kæledyr, da det vil være
alt for omfangsrigt at medtage værdier for alle slags kæledyr:
| Normalværdi
|
Temperatur
(grader celsius) |
Puls
(slag i minuttet) |
Åndedræt
(åndedrag i minuttet) |
| Hund
|
38,3-38,7 |
60-140 |
10-30 |
Forskellige former for uheld
-
Brandsår
-
Chok
-
Drukning
-
Forgiftning
-
Fremmedlegemer i
fordøjelsessystemet
-
Hedeslag
-
Hugormebid
-
Indre blødninger
-
Insektstik
-
Knoglebrud (forbindinger)
-
Kuldepåvirkning
-
Kvælning
-
Tandskader
-
Varmepåvirkning
-
Ydre blødninger (Bid, sår)
-
Ætsninger
-
Øjenskader
Transport af tilskadekomne dyr
Al transport af tilskadekomne dyr, skal foregå
så varsomt som muligt. Hvis dette r muligt, er det en god ide , at have ejeren
med under hele transporten. Dyret vil ofte føle sig tryggere ved kendt dufte og
lyde.
Vagtdyrlægeordning og
førstehjælpskasse
Ulykker kan ofte ske i tiden uden for dyrlægens
åbningstid. Vær der for altid forberedt på, hvis en ulykke sker. Dette kan du
være ved at være oplyst om en dyrlægevagtordning i din omegn. Det er også en god
ide at have en førstehjælpskasse i hjemmet, sommerhus samt i bilen, når uheldet
er ude
|